Rengøring Af Grillrist: Cola, Staniol Og En Stålbørste Gør Arbejdet

Der findes vel næppe noget værre, end at åbne grillen i foråret, blot for at opdage, at man har glemt at gøre den ren, inden man lukkede ned for grillsæsonen. Heldigvis findes der flere forskellige måder, hvorpå du kan gøre den klar igen.

Forebyg

Måske er det allerede for sent for dig. Du har jo tydeligvist søgt på, hvordan man gør en grill ren (ikke hvordan man forebygger at den bliver beskidt), men lad os nu lige tage det alligevel. Når du har læst den her artikel, og gjort din grillrist ren, så kan du jo for fremtiden begynde at forebygge.

Så…

Inden du begynder at grille på din rene grillrist næste gang, så smør den lige ind i madolie først. Ikke så det drypper fra den. Kom noget madolie på et stykke køkkenruller, og smør så risten ind.

Det forhindrer kødet i at sætte sig fast på risten og i sidste ende at brænde på – hvilket gør rengøringen efterfølgende mere besværlig, end den behøver at være.

Hvis grillristen allerede er beskidt

Hvis din grillrist allerede er fedtet ind i gamle madrester og evt. også rust, så er der ingen vej uden om. Du må i gang med en stålbørste. Det kunne være en som den her fra Weber til knap 100 kroner.

Det bedste resultat får du, hvis du børster grillristen, efter den er blevet varmet godt og grundigt igennem over grillen. Så ryger madrester osv. langt nemmere af.

Bonus: Brug cola

Ja, cola kan rense din grillrist. Cola kan sågar fjerne rust også. Skræmmende men sandt.

Du skal bruge følende ingredienser/remedier:

  • Alm. Coca Cola
  • Staniol
  • En skål
  • Klud
  • Vand

Guide: Sådan gør du

  1. Hæld lidt cola op i skålen
  2. Dyp staniolen i colaen
  3. Gnid staniolen på din grillrist. Der skal bruges lidt knofedt
  4. Når du har fået grillristen gjort helt ren, så skal du blot skylle grundigt efter med vand
  5. Tør til sidst risten af med en fugtig klud, så du fjerner alle rust-, mad- og colarester

Bum!

Nu skulle du meget gerne stå tilbage med en grillrist, der er totalt klar til foråret og mange lækre bøffer og grillpølser.

Du skal ikke tænke på: … hvis cola kan fjerne rust, hvad gør det så ikke ved din mave?

>> Hvis den her artikel var noget for dig, så er vores tips til rengøring af din ovn, måske også noget. Rengøring af ovn: 3 nemme trin (uden brug af ovnrens)